top of page
Familierejse
På en familierejse går togten til Tuamotu-atollerne og Selskabsøerne.

Vi får fantastiske oplevelser på Tuamotu inden vi gør klar til at sejle mod de frodige Selskabsøer. På denne tur bliver der rig mulighed for masser af familieoplevelser på land og på vand.
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr. (4-12 år)
1 barn i samme køje som forældre er gratis
DJI_0084_edited_edited_edited.png
Lær at sejle
Flere sejladser og dermed mere tid på vandet - det er fokus for disse rejser.

Derudover er der masser af tid til at nyde tiden ombord, udforske havet omkring båden og gå på opdagelse i land.
Voksen:
Barn:
Fra 30.995 kr.
Fra 14.995 kr. (4-12 år)
1 barn i samme køje som forældre er gratis
IMG_E1447.HEIC
Intro         Fotos          Afrejsedatoer         Prisinfo          Dagsprogram          Praktiske oplysninger
Din rejse starter her

I dette koncept lægger vi togtplanen, så vi prioriterer mere tid på vandet og flere sejladser. Det er et koncept dedikeret til jer, der vil mestre kunsten at sejle. Uanset om du er nybegynder eller ønsker at finpudse dine færdigheder, giver vi dig mulighed for at lære mere og i de smukkeste omgivelser. Vi tager dig med på uforglemmelige eventyr, hvor du vil føle vinden i sejlene og havet under dig. Særligt for Lær at sejle: Du er garanteret minimum 30 timers praktisk sejlads Du lærer at ankre Du lærer at sejle natsejlads Du får mulighed for at planlægge en sejlads, analysere vejrudsigten, gennemgå rute og gennemgå sikkerhed. ​

fpmap_edited_edited_edited.jpg
Fra Heiva-festival i storbyen til atollernes ø-stemning
 Vores mål er at give jer mulighed for at opleve alt det bedste, Fransk Polynesien har at byde på samtidig med, at I dygtiggør jer i sejlads. Vi tilpasser vores rute og rejseplaner til naturens rytme og til nogle af de kulturelle events, som vil give jer oplevelser for livet. 

Nedenfor kan du læse om
destinationerne, som danner rammerne for vores rejser. 

Tuamotu-atollerne Omkring 80 øer og atoller over et område så stort som Vesteuropa, som tæller destinationer som Fakarava - Rangiroa - Tikehau - Toau - Tahuata  Velkommen til en verden af ægte paradis på jorden – Tuamotu-atollerne. Dette uforglemmelige hjørne af Fransk Polynesien byder på hvide koralstrande, krystalklart vand og et undervandsliv, der kan tage pusten fra enhver. En atol er resterne af en vulkanø, som med tiden er blevet omkranset af koralrev. Indenfor atollen findes en lavvandet lagune med dybblåt vand. Dyk ned i de farverige koralhaver, svøm med elegante hajer og mantarokker, besøg en perlefarm, spis den lokale specialitet af rå fisk, ceviche, på de lokale spisesteder og oplev den polynesiske kultur i disse isolerede øsamfund. Lad dig forføre af Tuamotu-atollernes enestående skønhed og uforglemmelige eventyr i Stillehavet.

Selskabsøerne Hovedgruppen i Fransk Polynesien, som tæller destinationer som Tahiti - Bora Bora - Moorea - Huahine - Raiatea - Tahaa Velkommen til Selskabsøerne, hvor magiske undervandseventyr, hvalsafari på Moorea, Heiva-festival på Bora Bora og vaniljefarme på Tahaa venter på dig. Tag med os på en uforglemmelig rejse og dyk ned i en verden, der kan tage pusten fra dig. På alle øerne er der strålende koralrev med mulighed for at se et utal af fisk, hajer og rokker. Øerne er desuden kendt for deres overvældende natur med frodige bjerge, smukke laguner og et væld af vandreruter. Mulige oplevelser, som ligger og venter på dig er eksempelvis - Snorkling ved Stingray City på Moorea - Hike på Magic Mountain på Moorea - Hvalsafari på Moorea - Ziplining på Moorea - Heiva-festival på Bora Bora - Dykning med mantarokker og hajer på Bora Bora.

Marquesas Består af 14 øer og en række småøer, opdelt i en nordlig gruppe med hovedøerne Nuku Hiva, Ua Pou og Ua Huka og i en sydlig gruppe med Hiva Oa, Tahuata og Fatu Hiva. Velkommen til Marquesas-øerne, en skjult skat i det sydlige Stillehav. Disse uberørte øer er som taget ud af en drøm, og nu kan du opdage deres utrolige skønhed og enestående kultur på din egen uforglemmelige rejse. Med dramatiske bjerglandskaber, urørte strande og storslåede kløfter vil du føle dig som en opdagelsesrejsende i en fjern fortid. Øerne er et kulturelt skatkammer. Her kan du opleve den autentiske polynesiske kultur, der er præget af stolte traditioner og unikke kunstformer; tiki-figurer, tapa med håndmalet kunst på behandlet bark og smukke blomsterkranse. Smag på de spændende frugter som pamblemousse (en slags grapefrugt) og brødfrugt (som er en stivelsesrig frugt, som tilberedes og spises, som vi kender det med kartofler). Mød de venlige beboere, besøg de berømte tikistatuer og deltag i farverige festligheder, der fejrer øernes rige arv. Nedenfor kan du klikke dig videre i de rejsekoncepter, vi har på Marquesas.

Se billeder fra vores sejlads rejser
Alle planlagte sejladser
2024
Dato
Længde
Pladser tilbage
Priser
21. august
18. september:
Selskabsøerne og Tuamotus
4 uger
Udsolgt på Ohana
Udsolgt på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
UDSOLGT
22. september
20. oktober:

Tuamotus
4 uger
2 pladser på Ohana
3 pladser på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
24. oktober
21. november:
Tuamotus og Marquesas
4 uger
6 pladser på Ohana
Udsolgt på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
27. november
2. januar:

Marquesas
4 uger
2 pladser på Ohana
Udsolgt på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
2025
5. januar
2. februar:

Marquesas
4 uger
6 pladser på Ohana
5 pladser på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
6. februar
6. marts: 

Marquesas
4 uger
2 pladser på Ohana
5 pladser på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
10. marts
7. april:

Marquesas og Tuamotus
4 uger
6 pladser på Ohana
Udsolgt på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
11. april
9. maj:

Tuamotus
4 uger
6 pladser på Ohana
Udsolgt på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
12. maj
9. juni: 

Selskabsøerne
4 uger
6 pladser på Ohana
5 pladser på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
12. juni
10. juli:

Selskabsøerne
4 uger
6 pladser på Ohana
2 pladser på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
14. juli
12. august:
Selskabsøerne
4 uger
Udsolgt på Ohana
Udsolgt på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
UDSOLGT
22. august
19. september:
Selskabsøerne og Tuamotus
4 uger
6 pladser på Ohana
5 pladser på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
25. september
23. oktober:

Tuamotus
4 uger
6 pladser på Ohana
5 pladser på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
28. oktober
25. november:
Tuamotus og Marquesas
4 uger
6 pladser på Ohana
5 pladser på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
1. december
28. december:
Marquesas
4 uger
6 pladser på Ohana
5 pladser på Tikki
Voksen:
Barn:
30.995 kr.
14.995 kr.
Prisen inkluderer
  • Indkvartering på en af vores to sejlbåde i Fransk Polynesien i fire uger 
  • 2 sejladskurser inkluderet: 
    • Søsikkerhedskursus: Teori og praksis inkl. mand-over-bordøvelser* 
    • Duelighedsbevis-teori: Havets kørekort (online selvstudie)** 
  • Proviant ombord (ekskl. alkohol, sodavand, slik og lign. “luksusvarer") 
  • Havnepenge, diesel og benzin til båd og dinghy 
  • Besøg ved flere forskellige ankerbugter i magiske omgivelser  
  • Udflugter til dykker- og snorkelspots og mulighed for udflugter til seværdigheder  
  • Dykker- og vandsportsudstyr ombord 
  • Sengelinned og håndklæde ombord  
  • Certificeret og godkendt redningsvest.
*Kompetencegivende til Yachtskipper-uddannelse - certifikat udstedes 
**Har du allerede duelighedsbevis, kan andet kursus vælges.
Prisen inkluderer ikke
  • Flybilletter fra Danmark til på- og afmønstringsdestination. Altså der hvor sejladsen starter og hvor sejladsen slutter.
  • Overnatning i land før og efter sejlads
    Indenrigsfly, såfremt I skal påmønstre på Tuamotus eller Marquesas.
  • ESTA til gennemrejse i USA, og ETA til gennemrejse i Canada.
  • Ulykkes- og dykkerforsikring​​.
Mulige tilkøb
  • Fun dives
  • Dykkerkurser
  • Yderligere sejladskurser
  • WiFi
Som familie har I mulighed for at booke båden for jer selv eller sammen med nogle I kender med rabat. Kontakt os for at høre nærmere.
Priseksempel
Eksemplet nedenfor er regnet med to voksne og to børn mellem 4 og 12 år, hvor det ene barn sover i samme køje som deres forældre. Det gælder kun de 4 uger ombord, som I booker hos os. Resten skal I selv stå for at booke.
4 ugers rejse med Seabysail
Flybilletter t/r København - Papeete, Tahiti
En overnatning på hotel inden påmønstring af båd
En overnatning på hotel inden hjemrejsen
Evt. indenrigsflyvning t/r Tuamotus eller Marquesas


Total pris
76.985 kr.
44.000 kr
1.500 kr.​
1.500 kr.
6.000 kr.


129.985​ kr.
Dagsprogram
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Dag 4 - 29
Dag 30


Dag 31
Afrejse fra Danmark (flybillet på egen hånd)
Ankomst til Papeete, Tahiti (overnatning på egen hånd)
4 ugers rejse med Seabysail starter
Eventyr ombord på sejlbåd
Eventyret ombord på sejlbåden slutter. Når vi kommer i land, fortsætter rejsen på egen hånd. Vi anbefaler en overnatning på et hotel/Airbnb inden hjemrejsen.
Hjemrejse mod Danmark (flybillet på egen hånd).
Alt hvad der ligger før og efter de 4 uger ombord på båden er på egen hånd. Så om I flyver fra Danmark eller et andet land er op til jer. Det er også helt op til jer, hvor mange dage, I ønsker at være i Fransk Polynesien, inden rejsen ombord begynder. Vi anbefaler som minimum én nat, så I kan nå at hvile ud, inden I påmønstrer.

Når rejsen ombord er slut og I er afmønstret båden, fortsætter turen igen på egen hånd. Vi anbefaler en overnatning inden turen går mod Danmark eller hvor I nu planlægger at tage hen.

Vi kommer selvfølgelig gerne med gode råd om flybilletter, hotel etc.
Praktiske oplysninger
Herunder finder du masser af relevante oplysninger om rejsen
PAS OG VISUM PAS: Husk at tjekke, at dit pas er gyldigt i minimum 6 måneder ved udrejse. VISUM: Som EU-borger har du fri indrejse i Fransk Polynesien. Ved gennemrejse og mellemlandning i USA skal du have ESTA. Ved gennemrejse og mellemlanding i Canada skal du have ETA.
VACCINATION Vi anbefaler, I tjekker med jeres læge, hvad der gør sig gældende mht. vaccinationer, så I får den rigtige vejledning.
SKAL JEG SELV BESTILLE FLYBILLETTER? Ja, du skal selv bestille flybilletter. Vi anbefaler altid, at du bestiller fleksible flybilletter. Det kan i yderste tilfælde blive nødvendigt at ændre dato og tidspunkt. Vi bestræber os på at overholde de angivne tidspunkter for rejsen, men vejr og vind har indflydelse i sidste ende og vi prioriterer altid sikkerhed højere end at være på et bestemt sted til et bestemt tidspunkt. Vi står gerne til rådighed med hjælp og vejledning, når I skal finde flybilletter.
FYSISK FORM Livet på en båd kræver en vis adræthed. Derudover behøver du ikke, at være i specielt god form. Døjer du med dårlige knæ eller andet, som kan begrænse din bevægelighed, skal du overveje, om dette er rejseformen for dig. Der er en trappe fra cockpittet og ned i båden, og du skal ligeledes kunne komme ned og op fra vores dinghy/gummibåd, som er vores fartøj til og fra land.
ER DER EN ALDERSBEGRÆNSNING? Nej, der er ingen aldersbegrænsning, men har man børn under 4 år anbefaler vi, at man booker hele båden til sin familie, da man ofte har nogle andre behov end resten af selskabet, når man har så små børn med.
KAN JEG FÅ EN HEL BÅD? Du kan godt booke en hel båd. Kontakt os for at høre nærmere.
HVILKEN VALUTA BRUGER DE? Valutaen i Fransk Polynesien er Fransk Pacific Franc (XPF).
KAN I ANBEFALE ET HOTEL PÅ DESTINATIONEN? Airbnb er som regel billigst og er ganske udbredt i Fransk Polynesien, så vi foreslår at undersøge overnatning derigennem. Vi har nogle få anbefalinger, vi selv har benyttet. Kontakt os for nærmere information.
INTERNET Vi har Starlink ombord og det koster 250 kr. pr. mand. (Pris i 2024).
ER DET EN FASTLAGT RUTE? Vi kan aldrig fastlægge en rute, da det kommer an på vejr og vind. Vi tager imod ønsker for, hvor man gerne vil hen, men i sidste ende er det vejr, vind og skipper, der bestemmer.
HVOR MEGET SEJLTID ER DER? Ved familiesejlads bruger vi god tid hvert sted, så vi sikrer, at i som familie når at opleve stederne, samtidig med, I også får kvalitetstid som familie. Vi plejer at sige, man skal regne med, at vi ligger for anker ca. 85 % af tiden og sejler 15 % af tiden.
ELEKTRICITET, VAND OG GAS Selvom bådene er udstyret med solceller, har vi ikke uanede mængder elektricitet ombord. Dette gælder ligeledes vand og gas. Der skal således spares på ressourcerne. - Lys og blæsere slukkes, når de ikke behøver at være tændt. - Ferskvand bruges til madlavning og drikkevand. - Man må ligeledes tage en hurtig ferskvandsafskylning efter badet i saltvand. - Som udgangspunkt oplades gadgets om dagen, da vi her har power på solen og dermed opladede batterier. - Brug gas med omtanke ved madlavning.
DRIKKEPENGE Dette er en rejse baseret på fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og er fælles om stort set alle opgaver ombord. Så til forskel fra charterferie eller en guidet tur, er drikkepenge ikke relevant i denne rejseform.
INDKØB Besætningen står som udgangspunkt for indkøb, men vil meget gerne have hjælp. Derfor kan en af de første dage efter påmønstring bruges på proviantering, hvor I også har mulighed for at komme med input til madplanen og samtidig være med til at slæbe :-)
PÅKLÆDNING Vi anbefaler let sommertøj, badetøj og en trøje til de lidt køligere aftener og dage, hvor der skal sejles. Se desuden punktet "Pakkeliste".
BAGAGE Vi anbefaler, at I rejser med bløde tasker. Jeres tasker skal nemlig være i jeres egen kahyt, og da der ikke er meget plads i forvejen, er det en klar fordel med tasker, der kan foldes og pakkes af vejen.
KLIMA Fransk Polynesien kan opleves året rundt, hvor du kan se frem til godt vejr og temperaturer imellem 30 og 32 grader. Vejret er bedst i juli, august og september, hvor der er få regnvejrsdage og meget sol. Regntiden peaker i december, januar og februar, hvor der kan komme mere regn. Til gengæld er det også på det tidspunkt, du kan opleve øerne fra deres mest frodige og grønne side.
TIDSFORSKEL Selskabsøerne og Tuamotus-atollerne er 12 timer efter dansk tid. Marquesas er 11,5 time efter. Så når klokken er 15 i Danmark, er den henholdsvis 3 og 3:30 om natten i Fransk Polynesien.
PAKKELISTE Det vil altid være en fordel at rejse så let som muligt, dels for egen skyld og dels grundet den begrænsede plads ombord. Der skal pakkes i bløde tasker (ikke kufferter), og her kommer et forslag til, hvad der med fordel kan medbringes. Husk at forholdene til søs (vand og salt) kan være hårde mod tøj og udstyr, så man skal være forberedt på slidtage. - Hverdagstøj; shorts og t-shirts - Sandaler - Bade-/strandsko - Vandresko (ikke på atollerne) - Gode solbriller - Badetøj - Strandhåndklæde - Snorkel, maske og svømmefødder - Bøger/underholdning (som supplement til skibets beholdning) - Lille rygsæk til dagsture - Toiletsager - Midler mod søsyge - Ørepropper/sovemaske - Solcreme - Insektspray
SKAL JEG KUNNE SEJLE? Det er ikke noget krav, at du kan sejle. Du har mulighed for at lære om sejlads, mens du er ombord og du har mulighed for både at modtage praktisk og teoretisk undervisning.
SKAL JEG BETALE HELE BELØBET PÅ EN GANG? Du betaler 50 % af din rejse ved booking og de resterende 50 % et halvt år før afrejse.
KAN JEG AFBESTILLE REJSEN IGEN? Du er sikret pladsen på rejsen, når din betaling er modtaget. Skulle du blive forhindret i at tage afsted, kan du aflyse rejsen minimum 6 måneder inden rejsens start og få refunderet det fulde beløb, ekskl. 2.000 kr. i administrationsgebyr. Er der mellem 3 og 6 måneder til afrejse, refunderes pengene ikke. Du har mulighed for at ombooke til en anden rejse ombord på vores både frem til tre måneder inden afgang mod et administrationsgebyr på 2.000 kr. Er der tre måneder eller mindre til afrejse, kan vi som udgangspunkt ikke ombooke. SeaBySail forbeholder sig retten til at ændre i rejseplaner; både destinationer og datoer. Det sker yderst sjældent, men det kan ske, at vi er nødsaget til at tilpasse rejsen efter de forhold, vi befinder os i.
ER JEG DÆKKET AF REJSEGARANTIFONDEN? Vi er medlem af Rejsegarantifonden og din rejse med os er dermed dækket.
HVORDAN BESTILLER JEG? Du finder den rejse, der passer dig under datoer, og trykker "book her". Herefter vil det være muligt at anmode om at booke på den pågældende dato. Vi besvarer din anmodning inden for 48 timer. Husk at tjekke din spam-mail.
JEG HAR SENDT EN FORESPØRGSEL, MEN IKKE HØRT FRA JER? Vi svarer altid indenfor 48 timer. Skulle du mod forventning ikke have modtaget et svar, så tjek din spam-mail, da vi oplever vores svar ofte ender der og ellers kontakt elisabeth@seabysail.dk.
KAN JEG STÅ AF FØR TID? Som udgangspunkt bestemmer du selv. Hvis du har brug for at stå af før tid, skal du være opmærksom på, at infrastrukturen nogle steder er begrænset. Vi tilbyder ikke at refundere den resterende del af din bookede rejse, hvis du vælger at stå af før tid.
BLIVER JEG SØSYG? De fleste oplever at blive søsyge i en eller anden grad. Særligt, hvis du ikke er vant til at sejle. Søsyge er alt lige fra en underlig fornemmelse i maven til i yderste instans at kaste op. For mange opleves træthed og nedsat appetit, men med de rette forholdsregler kan man forsøge at minimere og/eller undgå søsyge. Selv meget erfarne sejlere oplever nu og da søsyge, men her er et par forslag, som ofte hjælper: - Sørg for at være udhvilet forud for sejlads. - Drik vand og sørg for løbende at være hydreret. - Spis noget mad, så maven har noget at arbejde med inden sejlads. Spis lidt løbende, også selvom du ikke har appetit. Kiks kan være godt. -Ofte kan det hjælpe at ligge ned og lukke øjnene. Derudover findes der forskellige hjælpemidler som piller, plastre og armbånd. Som minimum anbefaler vi, at du har søsygepiller med dig. Det er vigtigt at vide, at søsyge går over igen - om ikke andet, så som regel ved endt sejlads.
HVAD HVIS BÅDEN GÅR I STYKKER? Vi gør alt, hvad vi kan, for at vedligeholde bådene og forsøger løbende at have væsentlige reservedele ombord. Men vi kan aldrig gardere os mod, at ting går i stykker, for det er en del af langturssejlads. Derfor skal I altid regne med, at noget går i stykker, også når I er ombord. Vi forsøger naturligvis at løse udfordringerne så hurtigt, vi kan.
VIPPER BÅDEN? Under sejlads er der garanti for, at båden vipper. Vi forsøger altid at finde ankerbugter i læ for dønninger og vind, men indimellem vil vi også opleve urolige nætter i ankerbugterne. Vejrudsigter er som bekendt aldrig helt præcise.
bottom of page