Vores historie
To eventyrlystne familier....
Om Os
Vi er to familier, som har oplevet et utroligt eventyr på hver vores 2,5 år lange langturssejlads. Vi sejlede fra Danmark i sommeren 2021 og har undervejs krydset Biscayen, Atlanterhavet, det caribiske hav og senest Stillehavet. På vores rejse har vi skabt uendeligt mange oplevelser til lands og til vands. Denne rejse har ikke kun været fyldt med fantastiske eventyr, men har også styrket vores familiebånd og skabt minder for livet.
​
Nu nærmer vores eventyr sig sin ende, og vi er klar til at begive os ud på nye oplevelser. Gennem vores rejse har vi modtaget mange henvendelser fra familier og eventyrlystne mennesker, der gerne ville have været med på vores rejse. Desværre har vi kun haft mulighed for at tilbyde et fåtal denne mulighed. Derfor har vi fået idéen til at beholde vores både i Fransk Polynesien og nu tilbyde rejser og kurser i sejlads i disse fantastiske omgivelser.
​
Vi ønsker at dele vores kærlighed til sejlads og rejser med jer. Vores hjemmeside vil give jer mulighed for at udforske vores rejsemål, se vores rejsebilleder og lære mere om vores tilbud. Vi er begejstrede for at starte dette nye kapitel og ser frem til at skabe rammerne for nogle uforglemmelige oplevelser for jer.